Skøyter - Oscar Mathisen-dagboka



Klassehat og nasjonalisme

Onsdag den 30. januar åpna løpssesongen på den nye store store utendørs skøytebanen i Washington-parken i Brooklyn, New York, med følgende resultater:
½ mile handikap 1. Irving Reimer, klubbløs (20 yards) 1.29,4, 2. J. McLaughlin, klubbløs (80 yards), 3. Mike McLaughlin, klubbløs
1 mile handikap 1. Charles Smith, Tremont SC (scratch) 3.12,0, 2. Joseph Miller, NYAC, 3. Joseph Stolz, klubbløs
440 yards handikap kvinner 1. Miss Sennindinger, Peerless SC (40 yards) 49,6, 2. Miss Grace McNamara, Bronx (60 yards), 3. Miss Elsie Muller, klubbløs (scratch)

Samme dag var situasjonen kritisk i Ukraina. Regjeringsstyrkene kapitulerte til bolsjevikene i Odessa slik at sovjetrepublikken Odessa var et faktum. Oppstanden i Kyiv utvikla seg til en generalstreik som lamma byen. En heroisk innsats av en styrke på 400 mann, mange av dem kadetter, holdt en hær på 4000 bolsjeviker stangen utafor byen mens myndighetene desperat forhandla fram en fredsavtale med sentralmaktene. Fredsavtalen innebar militær hjelp fra tyskerne og tilgang til korn for sentralmaktene.

Fredag den 1. februar oppsummerer en ikke navngitt skribent i St. Paul Tidende matchene i Hippodrome på denne måten:

Skøjteløbene paa Hippodromebanen blev en Skuffelse for mange, og nægtes kan det ikke, at Oscar Mathiesen langtfra opfyldte de Forventninger, hans mange Beundrere satte til ham. Løbene mellem ham og Norval Baptie blev uafgjorte, idet Mathiesen forrige Torsdag nægtede at løbe fordi Banen var bleven en Del omlagt siden Tirsdagens Løb, da Banen viste sig at være en Del for lang. Omend Mathiesen kunde være i sin fulde Ret til at nægte at løbe, skuffede han imidlertid derved Tilskuerne og sine Beundrere, og Interessen for ham dalede betydelig. Fra nu af var det let at mærke, at Bobby McLean var Favorit.

I Søndagens Løb mellem ham og Mathiesen sejrede McLean i to af de tre Løb, nemlig over Distancerne 220 Yards og 2 Mil, medens Mathiesen bragte Sejren hjem i 1 Mils Løbet. Herved var det næsten givet, at McLean vilde blive Champion, da Mathiesen havde liden Udsigt til at sejre i de to korte Løb, 440 Yard og ½ Mil Tirsdag. Et Uheld, som tilstødte McLean bragte imidlertid Løbene til en „Tie”. I 440 Yards Løbet sejrede McLean som ventet, men i halvmils Løbet faldt han i anden Omgang og var ude af Stand til at fortsætte Løbet, ligesom han ikke startede i 3 Mils Løbet. Mathiesen sejrede derfor i disse to Løb, men uten Konkurrance.

McLean vil være ude af Stand til at løbe paa en Uges Tid, og noget nyt Løb mellem ham og Mathiesen vil næppe finde Sted i Vinter.

For os, der har set Mathiesens Overlegenhed paa de europæiske Baner, synes hans Nederlag her uforstaaelig. Det er vanskelig at sige om Skylden kan lægges paa for liden Træning eller paa de Aar, han har lagt til sin Alder; om Grunden kan tilskrives de smaa indendørs Baner, der i meget adskiller sig fra de i Europa brugelige lange udendørs Baner, eller endelig om disse Amerikanere i Virkeligheden er bedre Løbere. Vi har vore Tvivl om det sidste. Send McLean til Davos eller Frogner, og han vil utvivlsomt blive slaaet av baade Mathiesen og andre europæiske Løbere. Vi kunde aldrig føle den Spænding under Løbene mellem Mathiesen og McLean, som vi følte under Løbene mellom Mathiesen og Russeren Strunnikof i Kristiania i 1914. Kanhænde Oscar savnede de ti Tusinder av Tilskuere, der plejer at følge Løbene derhjemme, og de vanlige Opraab „Hæng i Oscar” til at spore ham til Sejr.

Som Professionist har Mathiesen utvivlsomt været en Skuffelse. Ved at holde sig i Ro et Par Aar og gjenvinde sit Amatørskab vil han igjen have Anledning til at høste nye Laurbær paa de europæiske Baner, hvor hans tidligere Bedrifter sent vil glemmes.

Slik oppfatter altså en anonym norsk tilskuer det. Det at matchen mellom Mathisen og Baptie betraktes som uavgjort fordi den blei avbrutt er et interessant poeng. Hvis det var ei vanlig oppfatning og det amerikanske forbundet deler den, betyr det at Baptie fortsatt er offisiell profesjonell verdensmester. McLean kan gjøre krav på VM-tittelen så mye han bare vil. Og forvekslinga av Ippolitov med Strunnikov får vi se mellom fingrene med.

Interessant også at dette er 100 % dansk. Jeg kan ikke se en eneste norvagisme. Det er vel rimelig ettersom avisa skulle appellere til hele det skandinaviske miljøet i tvillingbyene. Men skribenten har tydeligvis bakgrunn fra Norge.

Samme dag annonserer avisa Boston Globe at Bobby McLean og Edmund Lamy skal møtes i Saranac Lake, på hjemmebanen til sistnevnte, for å kjempe om det verdensmesterskapet som McLean gjør krav på. Ennå er det Norval Baptie som er den offisielle profesjonelle mesteren, hvis han da ikke tapte mesterskapet til Oscar Mathisen på grunn av kontraktbruddet eller resultatene første dag. Men det som er interessant er at Edmund Lamy er den offisielle amerikanske proffmesteren, og den tittelen setter han altså på spill i denne matchen.

Lørdag den 2. februar begynte konkurransene om forbundets juniorpokal på Øya stadion i Trondhjem. Det var også seniorløp, men det var litt tynn deltakelse. Bare lokale løpere + sensasjonsmannen fra NM i Horten, Gustav Gulbrandsen. Det var ikke ideelle forhold, men bedre enn i Horten, og Martin Sæterhaug vant oppskriftsmessig 500 m på 47,6 foran Gulbrandsen 48,7, Olav Olsen 48,9 og Johan Sæterhaug 51,0.

I juniorpokalen var det 4 påmeldte klubber, hjemmelaget TSK, Hamar SK og de to kristianiaklubbene KSK og KIF, også kjent som OSK og OI. De gikk 5000 m denne første dagen. Vinneren var Knut Sundheim fra KSK på 9.35,0. Leif Eggan fra arrangørklubben klarte andreplassen på 9.37,4. Adresseavisa klager over at Peder Petersen har en uvane med å være ustø, og han gikk over ende allerede i første runde. Siden han slo Eggan i det siste klubbløpet, tenker de seg at han kunne hatt muligheten til å vinne denne distansen. Men det blir jo teori. Øvrige gode plasseringer: 3. Rolv Hellum, KSK 9.41,0, 4. Nils Nilsen, HSK 9.41,4, 5. Rolf Reiersen, KSK 9.49,4, 6. Øivind Hansen, KIF 9.50,1, 7. Eugen Berntzen, KIF 9.50,2. KSK vant distansen klart med 9 poeng foran TSK 20 og KIF og HSK 24. Med dette falt Julius Skutnabb ut av de 30 beste på årsbestelista. Får han sjansen til å ta den igjen?

I Ukraina storma regjeringslojale militsstyrker en våpenfabrikk i Kyiv der bolsjevikvennlige arbeidere hadde barrikadert seg i flere dager. Samtidig i Vaasa på vestkysten av Finland etablerte forsvarssjef Mannerheim Pääesikunta eller overkommandoen for de hvite styrkene. Hele sørkysten med hovedstaden Helsinki og alle de største byene var i hendene på de røde, men over 80 prosent av landarealet var fortsatt under kontroll av regjeringa.

Bobby McLeanPå den røde sida var det ikke bolsjeviker som var toneangivende, det var det sosialdemokratiske partiet som hadde hatt flertall i nasjonalforsamlinga inntil høsten 1917. Men det var kuppa av revolusjonære krefter under ledelse av Kullervo Manner. Bare et fåtall ville gjøre Finland til en sovjetrepublikk under ledelse av det bolsjevikiske Russland. Men de røde var sterkt avhengige av forsyninger fra Russland av våpen og materiell. Mandag den 28. januar organiserte de seg i ei revolusjonær regjering, den såkalte folkedelegasjonen eller kansanvaltuuskunta, og erklærte Finlands sosialistiske arbeiderrepublikk. Bildet er fra Wikipedia.

Ganske raskt fikk de kontroll i sør og fra begynnelsen hadde de også kontrollen i flere av de nordlige byene, Oulu, Tornio, Kemi, Raahe, Kuopio og Varkaus. De hvite hadde også noen enklaver i det røde området, Uusikaupunki (Nyborg), Siuntio-Kirkkonummi (Sjundeå-Kyrkslätt) og Porvoo (Borgå), alle kommuner med stort finlandssvensk flertall. Etter hvert som de røde møtte motstand, etablerte det seg en front som gikk mellom Pori, Ikallinen, Kuru, Vilppula, Länkipohja, Padasjoki, Heinola, Mäntyharju, Savitaipale, Lappeenranta, Antrea og Rautu.

De var optimistiske og tenkte at de skulle befri hele landet fra kapitalismens åk. Denne sangen sang de: Punakaartiin marssi

Pieni Suomen kansa katkoo kahleitansa
Kärsimysten malja se jo kukkuroillaan on
Raakaa sortovaltaa vastaan nostaa maastan, armeijastaan
Jalon kansan parhaat pojat taistohon
Hallitus on vankka, kätyrlauma sankka
Se kauhun tuskaa levittää yll' onnettoman maan
Urhojansa kansanvalta tyšntää esiin kaikkialta
Elämästä kuolemasta kamppaillaan
Kiihtyy yhä taisto, vapauden vaisto
Kšyhälistšn keskuudessa kasvaa yhä vaan
Ei nyt auta hallitusta piinat, kidutus ja tuska
Urhot kaatuu vapuden laulut huulillaan
Virkavallan huolena vankilat ja tuonela
Tutkimatta hirttäminen, mestaus
Kumouksen sankari sydänveren antavi
Kallis on se vapuden lunastus
Kumouksen myrskyt, kapinat ja tyrskyt
Riehuu valtakunnan äärest' äärehen
Siellä hirmuhenget saavat, sydänverta janoavat
Särpiellä hurmejuomat kanssa korppien
Kuinka kauan vielä teurastusta siellä
Ennen kuin kansalle koittaa vapaus
Eipä taiston tuoksinassa tiedä kumpi voittamassa
Vallankumousko vaiko taantumus
Kylvšmme kun tehdään, kasvaa kerran tähkää
Sadoin kerroin kirkkahampi onnen aika uus'
Silloin pieni Suomen kansa muistaa sankarpoikiansa
Ilon kyyneleitä palkaks' saapi sankaruus

Men noen sang den slik:

Fattigfolk i Finlands kojor
bryter sina bojor,
lidandenas bägare
är bräddad till sin rand.
Emot fšrtryckarhorden
stampar folket fram ur jorden
sina ädlaste krigare till kamp.

Det er iallfall starten. Resten ser ikke ut til å være tilgjengelig på nett.

Følelsene var sterke på begge sider. Begivenhetene i Russland hadde gitt fattige og undertrykte torpere og arbeidere et håp om å bli herrer over eget liv og egen skjebne. Hatet var intenst etter mange generasjoners slaveri, og det ga seg uttrykk i den såkalte røde terroren. De røde hadde rykka fram så fort at mange storkapitalister og andre klassefiender ikke rakk å komme seg ut, og mange av dem møtte rettferdigheten på en måte som borgerpressa i Skandinavia og andre steder slo stort opp. Det er rart hva man kan få seg til å gjøre når man har en tidligere undertrykker i sin makt. Folkedelegasjonen tok avstand fra terroren og mana til idealisme, men de hadde ikke kontroll over de uorganiserte rødegardistene.

Ikke bare klassehatet men også nasjonalismen var sterk. For finnene var overgangen fra en totalavhengig del av Sverige til eget storfyrstedømme under Russland etter napoleonskrigen som en befrielse. Den internasjonale nasjonalromantikken vekte rungende gjenklang i Finland, og i løpet av det neste hundreåret utvikla finnene, som ikke hadde fått styre seg sjøl på flere hundre år, språket sitt fra noe som stort sett bare blei brukt hjemme, til et blomstrende kulturspråk med ei omfangsrik presse og en særegen litteratur, et allmenngyldig kommunikasjonsmiddel for utdanning, byråkrati og rettsvesen. Finnlandssvenskene, som ikke opplevde russerveldet som noen befrielse, nørte opp under den finske nasjonalismen. Runeberg og Sibelius, nasjonalskalden og nasjonalkomponisten, var finnlandssvensker. Mange forfinska navna sine og strevde hardt for å lære seg finsk. Mange med svenske etternavn fikk døpenavn fra den finske mytologien.

Så kom innstrammingene og forstokkinga av tsardømmet mot slutten av 1800-tallet som leda fram til den andre verdenskrigen og revolusjonen. Finland skulle russifiseres og bli en identitetsløs del av moderlandet slik som det hadde vært under Sverige. Hver innstramming skrudde russerhatet ei ny omdreiing til, og de siste åra før krigen var det så intenst at finske skøyteløpere og brytere som møtte russere i tvekamp overgikk alle mulige og umulige ytegrenser. Denne nasjonalismen hadde sterk støtte i breie kretser, og der var forståelsen liten for den sosialistiske internasjonalismen. Og mindre enn liten for hvert nytt tog med ammunisjon og våpen som rulla inn fra bolsjevikene i Petrograd. Aldri, aldri skulle russerflagget henge over finske kontorer og institusjoner igjen.

Imens gikk Skutnabb, Thunberg og de andre sterke finske skøyteløperne rundt med ubrukte krefter og holdt seg inne på grunn av terroren, man visste aldri når og hvem den ville ramme. Ville de få noen sjanser til å prøve kreftene sine mot nordmennene i vinter slik de hadde lengta etter så lenge?

Sesongstatistikk, de 30 beste på hver distanse

500 m menn
1.Oskar Olsen           NOR 44,9 Frogner       19.1.1918
2.Kristian Strøm        NOR 45,3 Frogner       19.1.1918
3.Sigurd Syversen       NOR 45,9 Frogner       19.1.1918
4.Theodor Pedersen      NOR 46,0 Dælenenga    30.12.1917
5.Ole Mamen             NOR 46,7 Dælenenga      6.1.1918
6.Roald Larsen          NOR 47,0 Frogner       19.1.1918
7.Martin Sæterhaug      NOR 47,2 Trondhjem     19.1.1918
8.Gustav Gulbrandsen    NOR 47,4 Frogner       19.1.1918
9.Frithjof Paulsen      NOR 47,5 Frogner      16.12.1917
10.Hans Trygve Hansen   NOR 47,8 Frogner      16.12.1917
11.Eugen Berntzen       NOR 48,0 Dælenenga      6.1.1918
Frithjof Lindteigen     NOR 48,0 Kongsberg     13.1.1918
13.Alfred Christiansen  NOR 48,1 Frogner       20.1.1918
14.Rolf Reiersen        NOR 48,5 Frogner       20.1.1918
15.Rolf Larsen          NOR 48,6 Dælenenga      6.1.1918
16.Eric Blomgren        SWE 48,7 Stockh Österm 17.1.1918
Axel Blomqvist          SWE 48,7 Stockh Österm 19.1.1918
Birger Halvorsen        NOR 48,7 Frogner       20.1.1918
19.Øivind Hansen        NOR 48,8 Dælenenga      6.1.1918
20.Knut Sundheim        NOR 48,9 Dælenenga      6.1.1918
Gustaf Wiberg           SWE 48,9 Stockh Österm 17.1.1918
Clas Thunberg           FIN 48,9 Helsinki Kai  19.1.1918
23.Erling Jensen        NOR 49,0 Dælenenga     15.1.1918
Olav Olsen              NOR 49,0 Trondhjem     19.1.1918
25.Rolv Hellum          NOR 49,1 Dælenenga      6.1.1918
Erling Gulbrandsen      NOR 49,1 Frogner       20.1.1918
Bjørn Refsum            NOR 49,1 Frogner       20.1.1918
28.Hilmar Engebretsen   NOR 49,5 Dælenenga      6.1.1918
Eric Wingnér            SWE 49,5 Stockh Österm 17.1.1918
Einar Hansen            NOR 49,5 Frogner       20.1.1918
Peder Pedersen          NOR 49,5 Frogner       20.1.1918
1000 m menn
1.Amund Arnes         NOR 1.54,4 Trondhjem    20.1.1918
2.Aksel Belewicz      FIN 1.55,6 Helsinki      6.1.1918
3.Waldemar Bergström  FIN 1.56,7 Helsinki      6.1.1918
4.Julius Skutnabb     FIN 1.57,0 Helsinki      6.1.1918
5.Alfred Strömstén    FIN 1.58,8 Helsinki      6.1.1918
6.Arthur Lyngbakken   NOR 2.00,5 Nordre Osen 28.12.1917
7.Lorang Andresen     NOR 2.01,3 Dælenenga     1.1.1918
8.Lorang Aronsen      NOR 2.02,2 Dælenenga     1.1.1918
9.Harry Halvorsen     NOR 2.02,3 Dælenenga     1.1.1918
10.Torleif Ranum      NOR 2.02,4 Trondhjem    20.1.1918
11.Eivind Harviken    NOR 2.07,0 Nordre Osen 28.12.1917
12.Per Moldberget     NOR 2.08,0 Nordre Osen 28.12.1917
Henry Horgen          NOR 2.08,0 Dælenenga     1.1.1918
14.Arne Gravem        NOR 2.09,7 Trondhjem    20.1.1918
15.Ole Odden          NOR 2.10,0 Nordre Osen 28.12.1917
16.Petter Sagbakken   NOR 2.12,0 Nordre Osen 28.12.1917
17.Nils Nergaard      NOR 2.13,5 Nordre Osen 28.12.1917
18.Harald Hagen       NOR 2.14,5 Nordre Osen 28.12.1917
19.Martin Barø        NOR 2.15,1 Trondhjem    20.1.1918
20.Kristian Akersveen NOR 2.20,2 Trondhjem    20.1.1918
21.Arne Gjervan       NOR 2.20,4 Trondhjem    20.1.1918
22.Bjarne Dahl        NOR 2.21,0 Trondhjem    20.1.1918
23.Johan Nystrøm      NOR 2.23,4 Trondhjem    20.1.1918
24.Gunnar Glasø       NOR 2.23,7 Trondhjem    20.1.1918
1500 m menn
1.Kristian Strøm         NOR 2.25,1 Frogner      20.1.1918
2.Clas Thunberg          FIN 2.28,8 Helsinki Kai 20.1.1918
3.Frithjof Paulsen       NOR 2.30,5 Frogner      20.1.1918
4.Sigurd Syversen        NOR 2.30,7 Frogner      20.1.1918
5.Theodor Pedersen       NOR 2.30,9 Frogner      20.1.1918
Oskar Olsen              NOR 2.30,9 Frogner      20.1.1918
7.Hans Trygve Hansen     NOR 2.31,9 Frogner      20.1.1918
8.Ole Mamen              NOR 2.32,9 Dælenenga     6.1.1918
9.Julius Skutnabb        FIN 2.33,0 Helsinki Kai 20.1.1918
10.Gustav Gulbrandsen    NOR 2.33,5 Frogner      20.1.1918
11.Arvo Tuomainen        FIN 2.34,1 Helsinki Kai 20.1.1918
12.Roald Larsen          NOR 2.35,0 Frogner      20.1.1918
13.Martin Sæterhaug      NOR 2.36,2 Trondhjem    20.1.1918
14.Erling Gulbrandsen    NOR 2.36,3 Frogner      19.1.1918
Rolv Hellum              NOR 2.36,3 Frogner      19.1.1918
16.Lauri Helander        FIN 2.36,6 Helsinki Kai 20.1.1918
17.Knut Sundheim         NOR 2.36,7 Dælenenga     6.1.1918
18.Eugen Berntzen        NOR 2.36,8 Frogner      19.1.1918
19.Aksel Belewicz        FIN 2.36,9 Helsinki Kai 20.1.1918
20.Bjørn Refsum          NOR 2.37,4 Frogner      19.1.1918
21.Aksel Strand          NOR 2.37,5 Frogner      19.1.1918
22.Rolf Reiersen         NOR 2.38,2 Frogner      19.1.1918
Olav Olsen               NOR 2.38,2 Trondhjem    20.1.1918
24.Rolf Larsen           NOR 2.38,4 Frogner      19.1.1918
25.Ole Olsen             NOR 2.38,5 Frogner      20.1.1918
26.Alfred Christiansen   NOR 2.38,7 Frogner      19.1.1918
27.Thorstein Eng         NOR 2.39,1 Frogner      19.1.1918
28.Einar Hansen          NOR 2.39,5 Frogner      19.1.1918
29.Hilmar Engebretsen    NOR 2.39,9 Frogner      19.1.1918
30.Sverre Jacobsen       NOR 2.40,0 Larvik       20.1.1918
5000 m menn
1.Ole Mamen            NOR 8.37,0 Dælenenga      5.1.1918
2.Roald Larsen         NOR 8.50,4 Dælenenga      5.1.1918
3.Kristian Strøm       NOR 8.53,4 Frogner       20.1.1918
4.Frithjof Paulsen     NOR 8.56,5 Frogner       20.1.1918
5.Theodor Pedersen     NOR 8.59,7 Dælenenga      5.1.1918
6.Sigurd Syversen      NOR 9.00,0 Dælenenga      5.1.1918
7.Gustav Gulbrandsen   NOR 9.07,2 Frogner       20.1.1918
8.Ole Olsen            NOR 9.10,5 Dælenenga      5.1.1918
9.Wilhelm Larsen       NOR 9.19,5 Dælenenga      5.1.1918
10.Eugen Berntzen      NOR 9.21,7 Dælenenga      5.1.1918
11.Rolv Hellum         NOR 9.25,8 Dælenenga      5.1.1918
12.Henry Aahlander     NOR 9.29,5 Dælenenga      5.1.1918
13.Oskar Olsen         NOR 9.31,2 Frogner       20.1.1918
14.Hans Trygve Hansen  NOR 9.31,3 Frogner       20.1.1918
Olav Olsen             NOR 9.31,3 Trondhjem     20.1.1918
16.Sverre Jacobsen     NOR 9.32,0 Larvik        20.1.1918
17.Martin Sæterhaug    NOR 9.32,5 Trondhjem     20.1.1918
18.Knut Sundheim       NOR 9.33,3 Frogner       23.1.1918
19.Rolf Reiersen       NOR 9.35,0 Frogner       23.1.1918
20.Leif Eggan          NOR 9.37,4 Trondheim      2.2.1918
21.Nils Nilsen         NOR 9.41,4 Trondheim      2.2.1918
22.Erling Nilsen       NOR 9.41,5 Dælenenga      5.1.1918
23.Clas Thunberg       FIN 9.43,2 Helsinki Kai  26.1.1918
24.Markus Olsen        NOR 9.44,3 Dælenenga      5.1.1918
25.Asbjørn Gulbrandsen NOR 9.47,5 Dælenenga      5.1.1918
26.Rolf Larsen         NOR 9.47,6 Frogner       23.1.1918
27.Øivind Hansen       NOR 9.48,0 Dælenenga      5.1.1918
28.Alf Larsen          NOR 9.48,7 Frogner       23.1.1918
29.Bjørn Refsum        NOR 9.49,2 Dælenenga      5.1.1918
30.Aksel Strand        NOR 9.49,8 Dælenenga      5.1.1918
10000 m menn
1.Kristian Strøm      NOR 18.32,9 Frogner       19.1.1918
2.Frithjof Paulsen    NOR 18.36,7 Frogner       19.1.1918
3.Clas Thunberg       FIN 18.44,8 Helsinki Kai  20.1.1918
4.Ole Mamen           NOR 18.48,9 Frogner       19.1.1918
5.Julius Skutnabb     FIN 18.56,5 Helsinki Kai  20.1.1918
6.Roald Larsen        NOR 19.03,8 Frogner       19.1.1918
7.Gustav Gulbrandsen  NOR 19.04,0 Frogner       19.1.1918
8.Waldemar Bergström  FIN 19.08,8 Helsinki Kai  20.1.1918
9.Theodor Pedersen    NOR 19.12,3 Frogner       19.1.1918
10.Oskar Olsen        NOR 19.15,0 Frogner       19.1.1918
11.Hans Trygve Hansen NOR 19.20,9 Frogner       19.1.1918
12.Arvo Tuomainen     FIN 19.29,6 Helsinki Kai  20.1.1918
13.Arvo Jalovaara     FIN 19.41,0 Helsinki Kai  20.1.1918
14.Gösta Strömstén    FIN 19.58,6 Helsinki Kai  20.1.1918
15.Atte Lindqvist     FIN 20.01,4 Helsinki Kai  20.1.1918
16.Walter Tverin      FIN 20.10,1 Helsinki Kai  20.1.1918
17.Aksel Belewicz     FIN 20.15,8 Helsinki Kai  20.1.1918
18.Alfred Strömstén   FIN 20.19,5 Helsinki Kai  20.1.1918
19.Olav Olsen         NOR 20.22,0 Horten        26.1.1918
20.Lauri Brander      FIN 20.28,8 Helsinki Kai  20.1.1918
21.Eric Blomgren      SWE 20.33,2 Österm Stockh 19.1.1918
22.Martin Sæterhaug   NOR 20.43,2 Horten        26.1.1918
23.Lauri Helander     FIN 21.13,8 Helsinki Kai  20.1.1918
24.Ilmari Danska      FIN 21.14,8 Helsinki Kai  20.1.1918
25.Sigurd Syversen    NOR 21.20,4 Horten        26.1.1918
26.Verner Eriksson    SWE 21.47,7 Österm Stockh 19.1.1918
27.Erik Augustsson    SWE 22.29,5 Österm Stockh 19.1.1918
28.Robert Andersson   SWE 22.43,4 Österm Stockh 19.1.1918
29.John Augustsson    SWE 23.33,3 Österm Stockh 19.1.1918

Gjeldende adelskalender

1.Oscar Mathisen            NOR 43,4-2.17,4-8.36,3-17.22,6 192,960
2.Kristian Strøm            NOR 44,7-2.21,7-8.33,7-17.59,6 197,283
3.Vasilij Ippolitov         RUS 45,4-2.22,2-8.41,6-17.35,5 197,735
4.Nikolaj Strunnikov        RUS 45,1-2.23,8-8.42,9-17.59,8 199,313
5.Thomas Bohrer             AUT 44,8-2.23,8-8.51,0-17.51,0 199,383
6.Peder Østlund             NOR 45,2-2.22,6-8.51,8-17.50,6 199,443
7.Ole Mamen                 NOR 46,3-2.26,7-8.37,0-17.50,3 200,415
8.Martin Sæterhaug          NOR 45,2-2.23,4-8.52,1-18.28,6 201,640
9.Moje Öholm                SWE 44,8-2.23,6-9.01,2-18.24,0 201,987
10.Jakov Melnikov           RUS 46,6-2.26,5-8.50,1-17.53,4 202,113
11.Henning Olsen            NOR 44,9-2.25,0-8.53,9-18.30,3 202,138
12.Gunnar Strömstén         FIN 46,2-2.25,4-8.53,3-18.04,0 202,197
13.Jaap Eden                NED 48,2-2.25,4-8.37,6-17.56,0 202,227
14.Julius Skutnabb          FIN 47,2-2.25,7-8.46,0-18.06,8 202,707
15.Sverre Aune              NOR 47,6-2.27,8-8.33,8-18.12,0 202,847
16.Johan Schwartz           NOR 46,6-2.26,0-8.51,2-18.09,4 202,857
17.Platon Ippolitov         RUS 47,2-2.27,2-8.44,2-18.08,0 203,087
18.Rudolf Gundersen         NOR 44,8-2.26,6-8.54,0-18.41,0 203,117
19.Sigurd Mathisen          NOR 44,4-2.26,2-9.05,2-18.35,2 203,413
20.Arvo Tuomainen           FIN 45,8-2.27,3-8.54,4-18.22,2 203,450
21.Eric Blomgren            SWE 46,6-2.28,1-8.50,7-18.09,3 203,502
22.Trygve Lundgreen         NOR 46,6-2.27,3-8.52,5-18.15,3 203,715
23.Julius Seyler            GER 46,2-2.27,6-9.02,0-18.05,0 203,850
24.Bjarne Frang             NOR 44,3-2.24,4-9.10,9-18.47,7 203,908
25.Frithjof Paulsen         NOR 47,1-2.28,7-8.50,7-18.09,3 204,202
26.Theodor Pedersen         NOR 46,0-2.26,9-8.52,9-18.44,1 204,462
27.Väinö Wickström          FIN 46,2-2.27,3-9.00,4-18.25,3 204,605
28.Otto Andersson           SWE 46,8-2.26,9-8.53,4-18.31,8 204,697
29.Antti Wiklund            FIN 47,4-2.24,2-9.01,4-18.24,0 204,807
30.Arne Schrey              FIN 45,4-2.24,4-9.07,6-18.55,2 205,053
30.Vladimir Kalinin         RUS 45,2-2.28,8-9.04,2-18.51,0 205,770
28.Walter Tverin            FIN 46,0-2.28,5-9.06,4-18.35,4 205,910
Clas Thunberg FIN 46,3-2.26,7-9.05,0-18.44,8 205,940
Waldemar Bergström FIN 48,4-2.35,0-8.46,0-18.15,5 207,442
Gustav Gulbrandsen NOR 46,9-2.29,8-9.03,9-18.43,9 207,418
Sigurd Syversen NOR 45,9-2.29,9-9.00,0-18.51,9 206,462
Axel Lindholm FIN 47,1-2.30,2-9.13,0-19.02,0 209,567
Arvo Jalovaara FIN 49,1-2.30,8-9.03,5-18.35,0 209,467
Alfred Strömstén FIN 49,3-2.34,8-9.09,8-18.41,4 211,950
Gösta Strömstén FIN 50,0-2.34,8-9.17,1-18.58,9 214,255
Axel Blomqvist SWE 45,2-2.30,7-9.10,1-18.34,0 206,143
Ilmari Danska FIN 47,4-2.35,4-9.32,0-19.59,6 216,380
Aksel Belewicz FIN 48,9-2.35,2-9.38,2-20.12,3 219,068
Harald Strøm             NOR 51,8-2.42,3
Ole Olsen                NOR 49,9-2.33,7-9.10,5
Oskar Olsen NOR 44,9-2.30,4-9.17,1-18.37,2 206,603
Hans Trygve Hansen NOR 47,8-2.31,9-9.07,2-19.20,9 211,198
Roald Larsen NOR 47,0-2.32,5-8.50,4-19.03,8 208,063
Rolf Reiersen NOR 51,2-2.38,2-9.35,0
Eugen Berntzen NOR 48,0-2.37,0-9.21,7
Olav Olsen NOR 47,3-2.32,7-9.00,3
Gustaf Wiberg SWE 46,6-2.31,5-9.09,2-19.05,8 209,310
Petrus Axelson SWE 47,2-2.29,0-8.56,2-18.29,3 205,952
Knut Sundheim NOR 49,3-2.36,7-9.24,0
Harald Halvorsen NOR 51,1-2.56,9-10.17,5